At være pårørende

At være pårørende til et menneske med fysisk eller psykisk sygdom er ikke nødvendigvis mindre hårdt end at være den sygdomsramte. Det er ikke dig, der har en diagnose, ikke dig, der skal tage medicin, ikke dig, der skal på hospitalet.
Det betyder dog bestemt ikke, at du ikke er forpint.
Jeg oplever, at de pårørende bliver overset og får alt for lidt hjælp.
Du bliver måske inddrageti behandlingen i forhold til at sikre, at din nærmeste husker at tage sin medicin, får ro, får frisk luft og bevægelse etc. I den forbindelse er der måske noget sundhedspersonale, der spørger betænksomt til dig.

“Pårørende til mennesker med
fysisk eller psykisk sygdom
bliver som regel overset”

Pårørende bliver dog sjældent tilbudt psykologhjælp, hvor fokus kun er på dig.
Det mener jeg er en stor fejl. Uanset om du bor sammen med den pårørende,
der er ramt af fysisk eller psykisk lidelse, vil du mærke forandringerne.
Det kan helt konkret betyde en masse ekstra aktiviteter og gøremål for dig,
der ikke blot er praktiske, men også følelsesmæssigt krævende.
Du vil ofte opleve at tilsidesætte dig selv og dine egne behov. Det er derfor ikke ualmindeligt at oplevesymptomer på stress. For mange pårørende er det allerværste, at man ikke kan stille noget op overfor al den lidelse, som ens nærmeste gennemlever. Gid man kunne tage den depression, den leddegigt eller den kræftsygdom
og smide den langt, langt væk..

Det er krævende at være pårørende
- og du oplever ofte at tilsidesætte
dig selv og dine egne behov

Vælger man som pårørende at tale med en psykolog, bliver der skabt et rum,
hvor det er dig det handler om. Du får mulighed for at dele dine bekymringer, din forvirring, din tristhed, din sorg, din frustration og dine tanker – også dem,
som du ikke synes du kan være bekendt at have. Du har måske brug for hjælp til
at begynde at tillade dig selv at leve dit eget liv. Det indebærer træning i at mærke dine egne behov og dine egne grænser. Det kan være grænseoverskridende
at ændre adfærd overfor din sygdomsramte pårørende, men det kan rent faktisk
gøre jeres relation sundere og mere ligeværdig. Når jeg taler med mennesker ramt af fysisk eller psykisk sygdom, udtrykker de næsten altid, at de ønsker for deres pårørende, at de passer noget bedre på dem selv

Når du som pårørende taler med en psykolog bliver der skabt et rum hvor det handler om dig og dine behov - du kan dele din sorg og bekymringer - og få skabt et rum til dig selv”

Det siger de...